I dag ventes tusinder at samles p Christiansborg Slotplads for at forsge at
overdve politikerne inde bag murene.
Balladen handler om den nye offentlighedslov, som fr kritik for at mrklgge
oplysninger, der kunne afslre eventuelle skandaler.
Men hvad vil den nye lov egentlig betyde?
Det forsger lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bnsing,
der har skrevet en bog om emnet, her at svare p.
Han har taget borgernes briller p og set p, hvilke fordele og ulemper der
er.
Fordele:Frst og fremmest fremhver Sten Bnsing, at der kommer bedre muligheder for
aktindsigt i for eksempel statslige selskaber.En anden fordel er, at man ikke lngere behver at g p 'fisketur', nr man
sger aktindsigt.
I fremtiden bliver det sdan, at du kan sige, at hvis der er sager om min
nabo, s vil jeg gerne have dem udleveret. I dag skal du vide, at der er en
sag, fr du kan sge aktindsigt. I dag tror jeg dog, at det i praksis er s
lempeligt og smidigt, at de faktisk giver aktindsigt i videre omfang, end de
egentlig er forpligtet til, men nu bliver det indsat i loven, siger Sten
Bnsing.
Loven giver ogs mulighed for, at man kan f et udtrk af en database over for
eksempel en virksomheds personale eller en oversigt over
forskningsprojekter.
Hvis det offentlige har en oversigt over sager eller oplysninger i
almindelighed, hvis det er relativt enkelt, s fr man ret til det.
Myndigheder har databaser over alt muligt, siger Sten Bnsing.
Han forklarer, at det for eksempel kunne vre et udtrk af, hvor mange
studerende med udenlandsk baggrund, der gr p et universitet.
Det kan man mske ogs i dag, men man har ikke krav p det, forklarer
lektoren.
Der bliver ogs strammet op p notatpligten hos myndighederne. Det betyder, at
man kan f flere oplysninger, hvis man sger aktindsigt, fordi der
bliver noteret flere ting.
I dag er det kun faktuelle oplysninger, der indgr i en sag. I fremtiden
bliver det lidt videre, s hvis der for eksempel er sket vsentlige
sagsbehandlingsskridt i en sag, s skal det ogs noteres, siger Sten
Bnsing.
LS MEREJustitsministeren afviste at svare
p 16 sprgsmlDer bliver strammet op p fristerne for, hvor hurtigt man skal have
aktindsigt. Fr var det i realiteten 10 kalenderdage, men det var det
alligevel ikke helt. Det var en tommelfingerregel, forklarer Sten
Bnsing.
Nu laver man en skarp linje, s der bliver en almindelig hovedregel om syv
arbejdsdage. Det er tt p det samme, men man prciserer det mere
udtrykkeligt. Hvis det er en meget enkel sag, skal man have det efter to til
tre dage, siger Sten Bnsing.
Ulemper:Sten Bnsing starter med at pege p, at aktindsigten i de skaldte interne
arbejdsdokumenter bliver indskrnket en smule.
Hvis et dokument bliver sendt fra et departement til en styrelse, betegnes det
som et eksternt dokument, og der kan derfor sges aktindsigt i dokumentet.
Efter de nye regler bliver det sdan, at hvis den videresendelse til en anden
myndighed sker som led i en ministerrdgivning, s forbliver det et internt
arbejdsdokument, som der ikke er aktindsigt i, siger Sten Bnsing.
LS OGSJournalister kalder til oprr
mod 'mrklgningslov'Den anden knast handler om en ministers korrespondance med
folketingspolitikere i forbindelse med lovgivningsprocesser og
initiativer.
Her har man besluttet, at man gerne vil have lov til at kunne gre det, uden
at andre blander sig i det, siger Sten Bnsing, der forklarer, at man
derved ikke lngere kan f indsigt i den korrespondance.
Sten Bnsing erkender, at det er de frreste af de almindelige borgere, som
vil sge om aktindsigt i den slags sager, men borgerne kan mrke det ved, at
journalister ikke lngere kan f adgang til oplysningerne.
… Read More
↧
