Jeg tror, det er her, de har
gravet det ned, tyskerne
Wilhelm
Kraft, tidligere tysk soldat
Hildo
Rasmussen,
lokal
S langt jet rakte, var der ikke et menneske at se. Nrrebrogade l
fuldstndig de hen. I det fjerne anedes et ildskr. Det var noget over
midnat. Stilheden var unaturlig. Ikke et udrykningshorn. Ikke lyden fra en
motor. Ingen menneskestemmer. Kun en stilhed, der nrmest stod som en ram
lugt op fra brostenene, som l spredt over hele gaden.
Vi var net frem til Dronning Louises Bro. Politiet havde lavet afsprring
over hele gaden. Foran afsprringen holdt der en brandbil.
Politibetjentene i deres kampdragter stod bare der og s p os. En brandmand
var stet ud af vognen. Han stod med hnderne i siden og s over broen. Jeg
spurgte ham, hvad der skete. Han rystede p hovedet og sagde, at der var
kampe over det meste af indre Nrrebro. Der havde vret skud.
En kollega oppe i vognen lnede sig ud af vinduet. Husk, du er tjenestemand,
sagde han. Brandmanden sagde ikke mere.
Vi viste vores pressekort og fik lov til at g gennem politiafsprringen.
En betjent bad os om at vre forsigtige, lad vre med at g ned ad
sidegaderne, det er simpelt hen livsfarligt, de er get fuldstndig amok.
Lngere henne l nogle vltede, sodsvedne skurvogne og bunker af brosten.
Her var det begyndt. Politiet var blevet stoppet af barrikader.
Nogenlunde samtidig var der indget en alarm om, at det brndte i en lejlighed
p fjerde sal lngere nede. Udrykningskretjerne kunne ikke komme igennem,
s politiet havde besluttet at rydde gaden med tregas.
Senere mente politiet at kunne fastsl, at alarmen var falsk, en flde,
invitation til kamp.
Mrkelig stilhedStadig denne mrkelige stilhed. Vi gik ned ad Nrrebrogade. Alle vegne
brosten, enorme mngder af brosten. Det begyndte at svide i jnene og nsen.
Rester af tregas. Da vi kom lngere ned, kunne vi se skyer af tregas hnge
som en tge over gaden.
Min nse lb. Jeg holdt mit lommetrklde op. Vi passerede Ravnsborggade.
Resterne af et bl l som en gldende slange over asfalten, men der var
stadig ingen mennesker at se. Vi kom forbi en bank. Alle dens ruder var
smadret. En mand fortalte mig senere, at ruderne i alle omrdets banker var
smadret.
Ved det modsatte fortov stod en totalt udbrndt bil. Jeg har aldrig set noget
lignende i Kbenhavn, denne by var jo ikke Beirut, ikke Berlin, men den er
som forvandlet, spgelsesagtig, isnende, det er som at g i en drm.
Det er denne stadige stilhed.
Vi drejer om et hjrne. Pludselig er de der. En tt, tavs kde af politifolk.
Med hjelme, visirer, skjolde. En kommer hen til mig.
Han har gasmaske p. Han siger et eller andet meget vigtigt, han gestikulerer,
men hans stemme kommer ud gennem gasmasken som en uforstelig trutten i en
ballon.
Jeg rber til ham, at jeg ikke kan hre, hvad han siger. Han fgter med armene
og trutter igen. Jeg fatter ikke en lyd. Jeg rber til ham. Han trutter. Vi
bliver ved med at rbe og trutte til hinanden. Jeg kan ikke lade vre med at
grine.
Jeg fr den underlige tanke, at han trnger til hjlp. At jeg m skrue
metalfilteret p hans maske af, s han kan tale, det bliver nsten en
tvangstanke, jeg stirrer fuldstndig fikseret p hans maske, der fr ham til
at ligne en gris med metaltryne, men jeg nr at beherske mig. Kniplerne
sidder lst, disse politifolk har vret ude for noget.
Jeg fr pressekortet frem, han trkker p skulderen, vi slipper igennem.
Hundrede meter lngere henne er der ild, og bag ilden en mngde sorte
skikkelser. Vi gr hen mod dem, forsigtigt, helt inde langs husmuren, der
lyder et dumpt drn, en brosten, de kaster sten mod os. Vi rber, at vi ikke
er politi. De siger: G langsomt frem.
Afsnappet bankenVi gr langsomt frem med pressekortene lftet som paraplyer, de er lige s
meget vrd som en si mod regn, de brosten kunne sl en mand ihjel uden
videre. Vi kastede ikke for at ramme jer, siger de, vi ville bare vre sikre
p, hvem I var.
Nogle af dem ryster af ophidselse. De har skudt en i maven, de svin, de lod
ham bare ligge, de har skudt seks, de skd som vilde, rber de. Man tr
drligt sprge dem, hvad meningen med det hele er. Det her er get op i en
spids. Det er hinsides al fornuft. Men jeg gr det alligevel. De bliver ved
med at trde p os, siger de.
Og en eller anden rber: Nu har vi stemt nej en gang, og de skider bare p
det. Jeg forflger ikke sagen, jeg tvivler p, at dette har noget med EF at
gre, men omstndighederne er ikke til dybere diskussion. Der lyder en
underlig afsnappet banken.
Som skud eller sten p et tag. En politikde rykker frem fra en anden gade, de
slr med deres knipler p skjoldene, de gr fuldstndig tt sammen, som om
de er trukket op og sat i gang af en fremmed hnd, fra den modsatte gade
kommer der ogs en sort front af politi, det drner gennem luften.
Dansende skyggerBag politikden ser vi: Der ligger et menneske, som livls, lngere oppe ad
gaden, vi klemmer os helt ind til husmuren, jeg tnker p at g i ly i en
gadedr, men jeg ser ind i jnene p den yderste betjent, jeg holder
pressekortet frem, han stirrer fuldstndig udtrykslst p mig, som p
kommando lfter de kniplerne.
Vi lber, slipper ned ad en sidegade, vi nr hen til hjrnet af Nrrebrogade,
vi vil bagom og ind til det menneske, vi s ligge p gaden. Ogs her er der
sprret af politifolk, i flammernes skr danser deres skygger p muren, de
vil ikke lade os slippe igennem, vi sprger efter lederen. Han str nogle
meter lngere henne med ryggen til.
Vi gr hen til ham, en bred, rolig mand, betydeligt ldre end de andre.
Selvflgelig skal I have lov at komme igennem, siger han, det er jeres ret.
Jeg sprger ham, hvad der sker. Han ryster p hovedet. Det er umuligt at f
overblik, siger han, der er nok en seks-otte stykker, som er ramt af skud,
og omkring 25 betjente er blevet sret, men jeg ved lige s lidt som jer
lige nu, ingen af os ved noget prcist. Det er en vanvittig situation, jeg
fatter ikke, hvorfor de gr det, vi synes, det var helt i orden, dengang de
aktionerede fredeligt mod at lejligheder stod tomme, vi mente sgu' ogs, at
det var urimeligt med alle de tomme lejligheder, men det her, det er krt
fuldstndig ud, det er kun en tilfldighed, at der ikke er slet folk ihjel.
Lukkede ansigterVi gr ind i gaden, hvor vi s et menneske ligge. Der ligger ingen nu, men en
af politiets store mandskabsvogne er krt frem, betjentene kan ikke lide, vi
kommer. En betjent siger til en af mine kolleger: Hvad skal du her? Vi gr
ind i gaden, hvor vi s et menneske ligge. Der ligger ingen nu, men en af
politiets store mandskabsvogne er krt frem, betjentene kan ikke lide, vi
kommer. En betjent siger til en af mine kolleger: Hvad skal du her?
Betjenten er kridhvid i ansigtet og fuldstndig stivnet, han siger: Du ligner
en af dem, skrub af eller du bliver smidt op i vognen! Vi andre blander os,
han falder lidt til ro, han mumler: Hvis I var blevet bombarderet med
brosten, ville I mske forst mig.
S ser jeg det. Bag mig er et lillebitte anlg med buske. Jorden er helt
overset af mennesker. De ligger p maven, hnderne er bundet p ryggen, de
fleste med snor, nogle har hndjern. De er fuldstndig stille. Som om de
deltager i en velse.
Betjentene tager dem op i vognen en efter en.
Nogle skriger af smerte, fordi det snrer i hndledene. De har alle sammen
mrkeligt lukkede ansigter, ser lige frem for sig. De er alle meget unge.
Ingen er nppe over tyve r. De ser ud, som om de brer p et bundlst had.
Men jeg ved det ikke. Jeg sprger en af dem, en spinkel plysklippet pige, hvad
hun har gjort? Jeg bor her bare, siger hun. S er det mrkeligt, du ikke
kunne huske, hvad gaden hed, brummer betjenten og skubber hende videre. En
kvinde kommer lbende, hvor er min datter, rber hun, hun lber som en hne
frem og tilbage langs vognen. Hun skulle ligge i sin seng, siger en af
politifolkene, forsvind, eller vi tager dig med.
Sprg p station 3, rber en anden betjent.
Sdan blev det ved hele natten. Jeg var derude i fem timer. Klokken halvseks
var omrdet fuldstndig ryddet for mennesker.
Vi gik hen over Skt. Hans Torv i den lyse morgen. Stadig hang tregassen over
gaderne. I tusindvis l brosten stret ud over pladsen. Det var som at
drmme sig gennem en bomberamt by, men dette var ingen drm. Det var
skrende virkelighed i Kbenhavn natten mellem den 18. og 19. maj 1993.
… Read More
↧