Ytringsfrihed p job
Fakta
Politiken stter i den kommende tid fokus p mulighederne for at
bruge sin ytringsfrihed i forbindelse med sit arbejde. Hvis du har
kommentarer til artiklerne eller ideer til historier, hrer vi meget gerne
fra dig. Kontakt journalist Jens Anton Tingstrm Klinken p mail, jens.a.klinken@pol.dk,
eller telefon 33 47 16 90
Hvis jeg siger min mening, fr jeg problemer med chefen.
Sdan tnker omkring hver femte lnmodtager i Danmark, viser en meningsmling,
som Megafon har foretaget for Politiken: 20 procent erklrer sig helt enige
eller overvejende enige i, at de generelt undlader at kritisere forholdene
p arbejdspladsen af frygt for arbejdsgiverens reaktion.
Og endnu flere, 29 procent, har en opfattelse af, at de ikke kan sige deres
mening om arbejdet offentligt uden konsekvenser.
LS OGSKritisr din chef i privat sms
til en kollega og bliv fyret
Man kan ikke bede folk om at stille sig frem, nr man samtidig ved, at der er
en klar forventning om, at der er sanktioner og repressalier
Rasmus Willig, forsker p RUC
Det er et eksempel p en tavshedskultur, mener lektor Rasmus Willig, der p
RUC forsker i offentligt og privatansattes ytringsfrihed og
selvcensur.
Det er nogle meget voldsomme tal. Man kan ikke bede folk om at stille sig
frem, nr man samtidig ved, at der er en klar forventning om, at der er
sanktioner og repressalier, siger forskeren:
Reelle problemstillinger bliver negligeret, og det er et problem.
Det er da lgn, det her!Tidligere undersgelser har vist, at man isr blandt statsansatte holder igen
med kritik af forholdene p arbejdspladsen. Det oplever fagforeningen
Politiforbundet, der oplever, at medlemmerne frygter for karrieren, hvis de
kritiserer lederne.Det sker ugentlig, at medlemmer ringer til os i fortrolighed om problemer, de
ikke tr st frem med. Noget er i smtingsafdelingen, men andre gange tnker
man: Det er da lgn, det her!, siger formand for Politiforbundet Peter
Ibsen.
LS OGSEksperter: Vi br motionere i
arbejdstiden
Det sker ugentlig, at medlemmer ringer til os i fortrolighed om problemer, de
ikke tr st frem med
Peter Ibsen, formand for Politiforbundet
Arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) mener ikke, at der er et problem.
Underdirektr Sanne Claudius Stadil peger p, at der rejses ganske f sager,
hvor medarbejdere fler sig drligt behandlet efter at have kritiseret
arbejdsforholdene.Det billede er undret hos os, og det er ret f sager, vi har p det. Men jeg
kan ikke kommentere p, hvad lnmodtagerne tnker. Det er ikke vores
oplevelse af, at det er et problem, siger hun.
Ingen kritik efter krisenP trods af at 20 procent i Megafonmlingen angiver, at de er tilbageholdende
med at sige deres mening, anser Kommunernes Landsforening (KL) det heller
ikke for at vre et problem. Kontorchef i KL's juridiske kontor Karsten
Thystrup peger ligesom DI p, at der nsten ikke er nogen faglige sager,
hvor ansatte fler, at det fik konsekvenser at udtale sig kritisk.
Det er ikke vores oplevelse af, at det er et problem
Sanne Claudius Stadil, Underdirektr
Hvis man ikke kunne ytre sig, ville det alt andet lige udmnte sig i sager,
som de ansattes organisationer rejste over for kommunerne, siger han. Men
den forklaring holder ikke, mener Rasmus Willig fra RUC.
Det er som at sige, at der skal lig p bordet, fr man tror p det. Problemet
er, at selvcensur ikke efterlader nogen spor. S det er ikke et legitimt
argument. Men det efterlader spor, nr man sprger folk, om de frygter
repressalier ved at ytre sig kritisk p arbejdspladsen eller i
offentligheden, siger han.
LS OGSDer er tre grunde til, at
kvinder gr p pension fr mndPolitikens Megafonmling viser, at 27 procent af de adspurgte lnmodtagere er
helt eller overvejende enige i, at det var lettere at ytre sig kritisk, fr
den konomiske krise slog ned. Det billede kan KL godt genkende.
Den tid, hvor arbejdsgiveren talte om attraktive arbejdspladser med god
ledelse, personalegoder og efteruddannelse og brugte det som
rekrutteringsparameter, er forbi. Nr vi i tredje budgetr i trk tager 5
procent p ldreplejens personale, ville jeg da personlig tnke mig om to
gange, inden jeg eksponerede, at min leder var den drligste i hele verden,
siger kontorchef Karsten Thystrup.
Det er som at sige, at der skal lig p bordet, fr man tror p det. Problemet
er, at selvcensur ikke efterlader nogen spor.
Rasmus Willig, forsker p RUC
Ytringsfrihed er oversetRasmus Willig fra RUC tror ogs, at krisen forstrker tendensen, men han
peger ogs p andre forhold, der lukker munden p lnmodtagerne.I de nye former for managementkulturer, hvor man skal vre omstillingsparat,
medgrlig og fleksibel, passer det ikke at vre kritisk. Man bliver et
brokkehoved, der ikke vil udviklingen. Dermed skrer vi en del af menneskets
natur fra - at der er ting, vi ikke bryder os om, siger han.
LS OGSHjtuddannede diskrimineres Forskeren mener i det hele taget, at problemet med lnmodtagernes
ytringsfrihed er overset. Isr i forhold til den offentlige sektor, som
borgerne har en interesse i benhed omkring.Vi er i et samfund, som de fleste opfatter som et bent samfund. Men nr det
kommer til konkrete oplevelser p arbejdspladsen, flger forventningen om
benheden ikke med. Der er et misforhold mellem, at verden bner sig gennem
sociale medier og lignende, og at vi i vores hverdag ikke vil ytre os
kritisk. Det er det samme som ikke at have medindflydelse. Forskning viser,
at folk ikke oplever, at de har medbestemmelse, men er p medhr, siger
han.
… Read More
↧